I det vestlige Sønderjylland, midt i Danmarks ældste by med Domkirken som genbo, ligger en gammel rødmuret dame fra 1581. Nogen mener, at man ikke kender Danmark, før man har overnattet på Hotel Dagmar og har hørt kvarterslagene fra Ribe Domkirke. Og det kan der være noget om. Her bliver historie, charme og gastronomi blandet sammen i høj kvalitet. Der er altid god stemning, omsorg for gæsterne og traditionerne vægtes højt, af den lille engagerede flok på hotellet.
Bygningen er fredet og byder derfor på enormt meget sjæl; med mere end 400 år på bagen, er vægge og gulvene skæve, i takt med at underlaget forskyder sig – nogle steder hælder det hele 70 cm! Værelserne er ikke så store men de er intime og hyggelige med masser af karakter. Glæd dig til at opleve en sand tidslomme midt i Ribes gågade.
Ud over at selve hotellet er en kæmpe oplevelse værd, så må du heller ikke gå glip af de unikke spiseoplevelser der er på hotellet. Hotellet har 2 restauranter med hver sin stil og atmosfære: Gourmetrestauranten ”Restaurant Dagmar” byder på kulinariske oplevelser i et romantisk sceneri. Vægterkælderen er en hyggelig og uformel kælderrestaurant. Vil du nyde en frokost i solen, kan man sidde på terrassen ude ved Torvet, med udsigt til Domkirken