Personale søges til sæson 24
Vi søger Personale til Danmarks ældste hotel.
Hotel Dagmar i Ribe er fra 1581 og dermed Danmarks ældste hotel. Vi er beliggende på torvet i Ribe; en af nordens ældste byer. Ribe og Vadehavet er fyldt med historie og masser af spændende naturoplevelser.
På Hotel Dagmar bliver man en del af et ungt team. Vi har super travlt i højsæsonen, så derfor er det vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i stressede situationer.
Hotel Dagmar favner over 3 serveringssteder: En gourmetrestaurant, Vægterkælderen og torvet, hvor vores gæster har direkte udkig til Ribe Domkirke.
Vi har en uformel stemning, vi har det sjovt og elsker at arbejde. Vores gæster skal have en helhedsoplevelse og service på højt niveau.
Til den kommende sæson søger vi til følgende stillinger:
Kok:
På Hotel Dagmar går vi meget op i gode råvarer og lokale specialiteter. Der skal både laves mad til gourmet- og opholdsgæster, gæster i Vægterkælderen samt gæster på torvet. Vi ser gerne at du har en bred erfaring, og er god i pressede situationer. Vi kan tilbyde timeansættelse i maj, og fuldtid fra juni til oktober. Der vil selvfølgelig være mulighed for forlængelse. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Tjenere og afløsere:
Om sommeren er huset fyldt med gæster. Både på torvet og i vores restauranter. I restauranten er der fokus på gode råvarer, mad og vin. Her kører vi et uformelt, højt niveau med tasting menuer. På torvet og Vægterkælderen er det mere hygge og klassisk mad. Vi forventer ikke erfaring, men de rigtige personer.
Så er du udadvendt, lærenem, hurtig og smilende - så kunne du være den rigtige. Løn og tillæg efter overenskomst.
Opvaskere:
Alle i huset er vigtige, men opvaskere er ofte alfa og omega. Du skal kunne holde hovedet koldt i stressede situationer, være yderst effektiv og have en god ordenssans. Kom frisk og bliv en vigtig del af vores hus. Vi tilbyder en god løn.
House keeping:
Tænk sig at kunne arbejde på Danmarks ældste hotel. Vi har værelser i huset, samt et anneks med nyere renoverede værelser. Vil du være med til at Hotel Dagmar står pænt og rent når vores gæster ankommer? Igen går vi ikke efter erfaring, men de rigtige personer. Så er du udadvendt, lærenem, effektiv og har en høj detaljesans - så kunne du være den rigtige.
Morgentjenere:
Morgenmad er det vigtigst måltid på dagen, eller det er der i hvert fald nogen der siger. Vi du være med til at give vores gæster en god start på dagen? Vi serverer morgenbuffet, så der er travlt. Gæsterne skal have en god service og vores gæster skal komme til en lækker buffet og pæne lokaler. Vi ser gerne at du er udadvendt, smilende, effektiv og kan klare pressede situationer.
Vi glæder os til at byde jer velkommen som en del af teamet på Hotel Dagmar.
Ansøgning snarest, vi ansætter løbende.
Ansøgning sendes til Hotelchef Allan Jakobsen på mail:
alj@danske-hoteller.dk