Ribe Sønderjylland





Ribe gågade





Indretning

Det er en helt unik, historisk oplevelse med et ophold eller middag på Hotel Dagmar. Men byen og området er mindst lige så interessant, som dét at bo på Hotel Dagmar. Den tidligere kongeby har haft en fremtrædende rolle i landets historie, som Danmarks ældste by på over 1300 år og er nok én af verdens smukkeste byer. Dens historie omhandler vikinger, konger og dronninger, kristendom og biskopper, hekse, stormfloder og ildebrande.

Byen var allerede en handelsby i vikingetiden, med god adgang til havet og Ribe Å, der snor sig gennem byen. I flere århundrede var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for konger og den indflydelsesrige kirke. Omkring år 860 opførte Ansgar Danmarks første kristne kirke.

Men omkring år 1500 begyndte Ribe sin nedgang. Efter reformationen i 1536 forsvandt kirkens magt og tilstedeværelse i byen. Handelsskibene sejlede i større grad om Skagen og København, i takt med at fjernhandelen vandt frem og åen sandede til og mistede sin betydning. I 1580 rammet byen af store brande, hvor mere end 200 huse brændte ned. En hændelse som satte købsstaden så meget tilbage, at den aldrig helt har rejst sig til sin pragt den dag i dag. Til gengæld betyder Ribes stagnering, at byen stadig mange steder fremstår som en velbevaret middelalderby, hvor man overalt kan finde detaljer som de fleste andre byer har mistet for længst. Herunder flere bevarede middelalderlige stenhuse i byen, Danmarks ældste Domkirke, det meste af klosterbygningerne og nordens ældste bindingsværkshus fra 1490.

Hotellets oprindelige hus blev ødelagt af selv samme brand, men blev genopført i 1581. Siden har bygningen været ejet af rådmænd, gæstgivere, manufakturhandlere, samt Ribe Turistforening. Hotellet hed i starten af 1900-tallet Greisens Hotel, men blev i 1912 købt og ombygget til et moderne Hotel Dagmar med bevaret middelalder-udtryk.

Dronning Dagmar lægger navn til hotellet

Hotel Dagmar er opkaldt efter Dronning Dagmar, som blev gift med Kong Valdemar Sejr i starten af 1200-tallet. Dagmar var oprindeligt fra Tjekkiet med navnet Margreta/Dragomir, men fik det danske navn Dagmar, som betyder den lyse og venlige kvinde. Hun blev prist for sin skønhed og omtanke for andre, og blev af mange kaldt for folkets dronning. Kongeparret havde resistens i Ribe og det er også i Ribe, at Dagmar dør i barselssengen, kun 26 år gammel.

Med omgivelser der er så historisk berigede, forsøger Hotel Dagmar også at trække byens og områdets rige historie ind i dit ophold. Du kan med et Sort Sol ophold, opleve et helt imponerende naturfænomen. Man kan også opleve at få fint og musikalsk besøg under sin kulinariske oplevelse, når Ribes vægtere kommer på besøg i restauranten. Vægterne tager også gæster på en guidet rundtur i Ribe by.