Naturlegeplads ved Gram Slot

Afstand: 19.37 Km

 | +45 74 82 00 40 |  booking@gramslot.dk |  Hjemmeside | 
På den middelalder-inspirerede naturlegeplads ved Gram Slot kan de små lege prinser, prinsesser, riddere og borgherrer på voldene og angrebsstigerne.

Naturlegepladsen på Gram Slot er inspireret af slottets historie og den måde, man byggede borganlæg på Valdemar Sejrs tid – den første konge, som ejede Gram Slot tilbage i 1200-tallet - med en vold rundt om borgen og et udsigtstårn, hvor man kunne holde øje med fjender.

Legepladsens vold er hul og danner en underjordisk gang hvor børn og barnlige sjæle kan få afprøvet deres mod, for det er kun ganske lidt lys, der slipper ind. Udover volden kan I også finde udkigshuller, angrebsstiger på volden, fangehuller, gynger, rutsjebane og klatrenet.

Lege anlægget ligger i skoven ved slotssøen med direkte forbindelse via løbegangene til skoven og shelterområdet. I området kan I også finde bålplads, borde og bænke, hvor I kan tage en pause og nyde omgivelserne. 

Legepladsen på Gram Slot er for alle der kan lide at lege, og den er offentligt tilgængelig og gratis hele året rundt.

Opdateret af: Destination Sønderjylland - Haderslev  | bureau@visithaderslev.dk
Naturlegeplads ved Gram Slot Fotograf: Gram Slot Copyright: Gram Slot