Arne Madsen, guide

Afstand: 11.88 Km

 | 75 39 81 53 |  40 19 81 53 |  madsen.junker@gmail.com | 

Når du tager på tur med Arne, så mærker du hurtigt, at du er ude sammen med en, som kender hver en krog, hver en historie. Arne fortæller både om de historiske perioder, som har haft betydning for lokalområdet, lokalområdets historier og om kulturlandskabet. Med Arne som guide får du øje på noget mere, end bare jorden der bugter sig under dine fødder på trampestierne. Han stopper op på udvalgte steder og fortæller om grænselandets historie eller om betydningen af istiden som har skabt det landskab vi færdes i. Han ved, hvilke marker man kan gå på – og hvem der ejer kvæget vi går tæt forbi.
Og så kender han historierne om, hvordan gravhøjene blev udgravet, så du kan få øjenvidenberetninger om udgravningen af Skelhøj.
Arne er god til at lave ture, hvor han også tager højde for at fortælle historier til børnene.

Turforslag:
- Vandretur rundt ved Kongeåstien med start og slut ved Villebøl Rasteplads. Det tager jer forbi spændende nedslag i den sønderjyske historie ved den gamle grænse. Gå ture på vekslende underlag og forbi de gamle gravhøje bl.a. Skelhøj, og forbi lokal kunst såsom månens faser støbt i egnsbeton.
- Gåtur ved Åtte Bjerge. Her kommer i forbi søen med åkander, kommer op på flaghøjen og ser den storslåede udsigt og oplever naturlandskab der blev skabt under første og anden istid.
- Køreture rundt i grænselandet. Hop sammen i et par biler og gør stop ved interessante steder i grænselandets historie. Hør historier om smuglere og gendarmerne.

Det praktiske:
På vandreture kan der være op til 20 personer med.
På bilture kan der være 3-4 bilfulde med.
Husk tøj og sko efter vejret.
Husk at pakke en termokande med varm kaffe og evt. et stykke kage, for det er altid hyggeligt at gøre stop på sådan en tur.

 

Kontakt Arne Madsen for mere information om turmuligheder på:
Telefon: 75 39 81 53 / 40 19 81 53
E-mail: madsen.junker@gmail.com

Hvis du ikke får kontakt, så kontakt VisitVejen Turistinformation



Opdateret af: VisitVejen  | turisme@udviklingvejen.dk
Guide Arne Madsen Fotograf: Visit Vejen Turistinformation