Legeplads i Esbjerg Bypark - Hav og Sørøvere

Afstand: 24.54 Km

På det hævede forland mellem by og havn ligger Byparken i Esbjerg. Parken har flere prominente logerende Musikhuset og Kunstpavillonen - men også en stor legeplads i parkens sydøstligste hjørne.

Et stort asfalthav med bølger, diverse havdyr og surfboards er legepladsens skelet. Fra havet kan man gå i land på flere legeøer. Den ene ø er base for et traditionelt - men meget stort klatresystem med rutsjebane, gangbroer, sandkran osv. Desuden er der to landgange via havneanlæg. Den ene med mole og to smukke træpapegøjer. Den anden med kampesten og et legeskib hvor fjedre får skibet til at bevæge sig, som er du på det bølgende hav. Pilekrattene på øerne er gode til gemmeleg. De to havne forbindes med bl.a. en lang hængebro. På landsiden er en voliere med høns, af og til også kyllinger.

Der er toiletter og læskur på legepladsen.



Opdateret af: Vadehavskysten  | info@vadehavskysten.dk
Legeplads i Byparken i Esbjerg Fotograf: Destination Vadehavskysten Copyright: Destination Vadehavskysten
Legeplads i Byparken i Esbjerg | Hav og Sørøvere Fotograf: Destination Vadehavskysten Copyright: Destination Vadehavskysten